Se hvad det koster at forbruge mobildata

Ved du hvad der sker med pris og hastighed, hvis du en måned kommer til at forbruge mere data end der er inkluderet i dit mobilabonnement? Vi har set på konsekvensen hos de 10 største mobilselskaber herhjemme.

Du ved sandsynligvis godt hvad din mobilpakke med taletid og data koster fast om måneden, men hvad sker der, hvis du kommer til at bruge mere data end der er inkluderet i abonnementet?

Mobilselskaberne skal altid oplyse alle vilkår og priser på deres hjemmesider, men det er alligevel de færreste kunder, der afsætter den tid det tager at tjekke, hvad der sker, hvis de kommer til at overforbruge mobildata. Derfor har vi gjort arbejdet for dig og tegnet et aktuelt billede af konsekvensen hos de ti største mobilselskaber i Danmark.

Det er ret forskelligt fra selskab til selskab om man betaler pr. yderligere anvendt Kbit/Mbit data, om hastigheden sættes ned eller vilkårene er noget helt tredje.

Find dit mobilselskab i oversigten og se priserne og konsekvensen for overforbrug af mobildata.

De ti største mobilselskabers priser ved overforbrug af mobildata

1. Telmore siger: Dataforbrug gælder i Danmark, og hastigheden er op til 4 Mbit/s. Hvis du overskrider din pakkes data, sætter vi din datahastighed ned resten af måneden – du betaler ikke ekstra. Du kan opgradere din data-forbindelse ved at kontakte kundeservice på tlf.: 7021 8900.

2. Oister siger: Bruger du al din data i en måned, bliver du spærret for yderligere dataforbrug. Du har altid mulighed for at købe en af vores datapakker på Mit OiSTER.

3. TDC siger: Hastigheden nedsættes til 64 kbit, hvis dataforbruget overskrider de inkluderede GB/måned. Pris pr. måned og mindstepris afhænger af variant/inkluderede timers taletid og GB.

4. Telenor siger: Normalprisen pr. sms er 25 øre, pr. mms 2,50 kr. og pr. MB 9 kr. (max 25 kr./dag).

5. 3 Mobil siger: Hvis dataforbruget overstiger abonnementets datamængde, spærres abonnementet for yderligere dataforbrug.

6. Bibob siger: Benytter du mere end 3 GB data på en måned nedsættes hastigheden til 256 Kbit/s.

7. Telia siger: I løbet af måneden bliver du automatisk informeret, når du nærmer dig grænsen for det inkluderede data. Der bliver sendt en SMS når du har brugt 80% og 100%. Ved 100% vil du også blive omdirigeret til vores data forbrugskontrol der via en enkel internetside, giver mulighed for køb af ekstra data.

Hvis du ikke vælger at købe ekstra data sænkes hastigheden på din internetforbindelse til 120 kbit/s. Det koster ingenting men det går også meget langsomt. Ønsker du fuld fart på din forbindelse igen skal du blot købe en ekstra datapakke.

8. Onfone siger: Forbrug ud over pakken kun 1 øre pr. sekund (tale) og 35 øre pr. MB.

9. Call me siger: Efter brug af inkluderet data nedsættes din hastighed til 120 Kbit/s.

10. CBB Mobil siger: Vi sætter hastigheden ned fra en max hastighed på 2 til 7 Mbps download og 1 Mbps upload ud over de inkluderede GB data til en hastighed på max 256 kbit/s. Du kommer ikke til at betale ekstra.

* Vilkår og priser er set på mobilselskabernes hjemmesider tors. 14/3-2013.

Leave a Reply

Your email address will not be published.