Vi afslører hvordan du finder det bedste mobilabonnement hvis du taler meget

Hvis du bruger din mobiltelefon til at tale meget, er det selvfølgelig vigtigt at finde et passende mobilabonnement, hvor du får godt med tale til en billig penge. Vi anbefaler det bedste af slagsen lige nu.

Du behøver ikke været et egentligt sludrechatol for at have et ønske om at finde det bedste mobilabonnement til dig der taler meget. Der kan være mange grunde til, at du synes det er rart ikke hele tiden at skulle skele til, hvor mange timer du nu har talt denne måned.

Desværre er mobilselskaberne rigtig gode til at kaste om sig med den ene reklame efter den anden, hvor de forsøger at overbyde hinanden i at have det bedste mobilabonnement med masser af rar taletid. Det kan godt gøre det overordentlig svært at gennemskue, hvem du derfor skal lægge dine dyrt tjente penge hos.

Den letteste måde at bedømme, hvem der giver netop dig det bedste mobilabonnement hvis du taler meget, er at liste en række parametre for et godt mobilabonnement med meget tale inkluderet – altså udover det indlysende parameter, at der skal være rigeligt med taletid.

Det skal du holde øje med, når du leder efter mobilabonnement med meget tale

Vi kommer som sagt med vores egen anbefaling, at det bedste mobilabonnement proppet med taletid, men hvis du selv foretrækker at kigge dig omkring, så vil vi anbefale, at du holder ekstra øje med disse seks ting:

1. Hvad koster selve mobilpakken (abonnementet) om måneden?

På MobilabonnementsLuppen.dk har vi altid en opdateret sammenligning af priser på mobilabonnementer. Hér kan du ved at trække i slideren på siden indstille hvor mange timers taletid du ønsker om måneden. På den måde får du et tilpasset sammenligningsgrundlag af de tilgængelige abonnementer.

Der kan nemlig godt være ret stor forskel på, hvad der kendetegner et mobilabonnement med meget tale for den enkelte. Det starter typisk i omegnen af 12 timer om måneden, men for nogen der virkelig taler mange timer om dagen, er det slet ikke nok. De skal op i de mobilabonnementer, der nærmer sig fri tale, som er minimum 50 timer. Der findes dog også abonnementer med 500 timers taletid om måneden.

Læs også: Find det bedste mobilabonnement med fri tale.

Mobilabonnementer med 12 timers taletid begynder omkring de 200 kr. og kan koste helt op til 400 kr. om måneden. Det kan altså virkelig godt betale sig at se sig for.

2. Hvor meget data får du med og hvad er down- og uploadhastigheden?

I dag bruger vi næsten lige så meget – hvis ikke mere – vores mobiler til data. Mobilselskabet 3 har netop sadlet om, så de kun har mobilabonnementer med fri tale. På den måde skal kunderne kun vurdere, hvor meget data de anvender om måneden. Med andre ord: tjek dit nuværende dataforbrug og sørg for at tage det med i dine overvejelser, når du søger efter et mobilabonnement med meget tale.

Afhængig af hvad du anvender data på, er det heller ikke uvæsentligt, hvor hurtig en forbindelse du har. Bruger du din mobil til streaming og tungerer mobilspil bør du kigge efter 4G/LTE i abonnementet.

3. Har mobilselskabet fri tale til selskabets andre kunder?

Mange af de store mobilselskaber har mulighed for fri tale til andre kunder med samme mobilselskab. Nogle gange er det inkluderet i abonnementet, men det kan også ske, at de tager et mindre månedligt beløb for tjenesten. Det bør du derfor også holde øje med.

4. Er der et oprettelsesgebyr?

Det er svært ikke at finde et mobilselskab, der kræver et oprettelsesgebyr. Har du ikke travlt med at skifte mobilabonnement netop nu, kan det muligvis godt betale sig for dig at vente til du ser en kampagne, hvor du ikke skal betale oprettelse.

Vil du bare gerne skifte nu og hér, så se efter, hvad det koster at oprette. Det varierer noget, men ligger typisk i omegnen af 99 kr. Det kan dog godt være dyrere. Fx tager TDC 199 kr. i oprettelsesgebyr, hvis du køber en mobil samtidig med.

5. Får du gratis adgang til specielle streamingtjenester – fx Spotify, TDC Play el. lign.?

Streaming af film, video og musik er virkelig én af de ting, der er ved at blive meget udbredt. Ikke mindst efter at de store amerikanske videotjenester Netflix og HBO er lanceret i Danmark. Yderligere findes der efterhånden en del andre tilgængelige streamingtjenester herhjemme.

Visse mobilselskaber har set lyset i at lokke folk til med disse ekstra-features inkluderet i mobilabonnenterne. Det er bestemt heller ikke en dum idé og vi har sandsynligvis kun set en smule i den retning. Mange mener at 2013 bliver det år, hvor streaming for alvor slår igennem i Danmark.

6. Hvad siger de andre brugere om mobilselskabet?

Sidste parameter for vurdering af et godt mobilabonnement er også temmelig vigtigt: hvad siger de andre kunder om det teleselskab du overvejer at skifte til? Hér vægter en god kundeservice ofte højt. Tag et kig på Trustpilot.dk for at se andre brugeres erfaringer inden du vælger.

Læs også: Brugerne har ordet: her er de bedste og værste mobilselskaber.

Her er det bedste mobilabonnement til dig der taler meget

Med disse seks parametre i baghovedet, har vi udvalgt det bedste mobilabonnement til dig der taler meget. Vi har med vilje ikke kåret et mobilabonnement med egentlig fri tale – er du interesseret i et sådant, så se artiklen vi henviser til under første punkt.

Og vinderen er: Call me

Call me’s mobilabonnement med: 12 timers tale, 10 GB data, fri sms/mms til 199 kr. om måneden. Første måned koster det 304 kr.

Gå til vores prisoversigt, sæt slideren til 12-15 timer i ’Taletid inkluderet’. Call me ligger nr. 2 på listen, men parametrene taget i betragtning vurderer vi, at det er det bedste mobilabonnement med meget taletid.

Leave a Reply

Your email address will not be published.