Hvad er det bedste mobilabonnement med meget data?

Data er fremtiden. Sådan forlyder det i hvert fald. Er du storforbruger af data på mobilen, er det vigtigt at finde et passende abonnement. Leder du derfor efter et mobilabonnement med meget data, så er din søgen forbi. Vi kårer det bedste dataabonnement her.

Er du glad for at bruge datatunge tjenester på mobilen, som fx streaming af film, tv-udsendelser og YouTube-videoer, så bør du se dig om efter et mobilabonnement med meget data. Hvis du ser på en opgørelse over, hvad der sluger data på smartphonen, er streaming nemlig én af de største ”syndere”.

Vi har tidligere bragt en oversigt over hvor meget 1 GB data egentlig svarer til, men er ikke sene til at vise den igen, da mange mennesker stadig ikke – med rette – ved hvor meget mobildata forskellige typer tjenester sluger:

Med 1 GB data kan du:

  • Få den aktuelle vejrudsigt på dmi.dk hele 10.000 gange
  • Downloade næsten 100.000 e-mails (uden vedhæftede tunge filer)
  • Downloade ca. 10.000 e-mails med vedhæftede Word-dokumenter
  • Se dine favoritvideoer på YouTube i lidt over 4 timer
  • Bruge chat-funktioner i 400 timer
  • Streame tv-programmer i lidt over 2 timer
  • Høre netradio i 17 timer
  • Holde dig opdateret på de seneste nyheder via netaviser lidt over 300 gange
  • Underholde dig med onlinespil i ca. 140 timer

Det fremgår ret tydeligt af oversigten, at det er streaming og online spil, der snupper din dyrebare datatid.

Lær dit dataforbrug at kende

Hvis du ikke allerede nu ved hvor meget data du ca. bruger om måneden, vil vi anbefale, at du tager et kig på din seneste regning eller opgørelse over forbrug på dit nuværende mobilselskabs selvbetjening. Det giver et godt pejlemærke for, hvor meget data du skal have inkluderet i dit næste mobilabonnement.

Læs også: Så meget data bruger du på at surfe, maile og streame på din mobil.

Det kan også være, at du gerne vil i gang med at anvende de mange film- og tv-streamingtjenester, som Netflix, HBO Nordic, Viaplay osv. og derfor ved at du må op i mængden af månedlig inkluderet data.

I denne sammenhæng er det i øvrigt ikke uvæsentligt at overveje om du skal forsøge at koble dig på det nye superhurtige 4G/LTE-netværk. Det er endnu ikke udrullet over hele Danmark, men er op til ti gange hurtigere end 3G-netværket.

Læs også: Lær hvad 4G og LTE er.

Undgå høj mobilregning: vælg det rigtige dataabonnement

På listen ovenfor kan du se, at mange menneskers almindelige dataforbrug kan dækkes ind af forholdsvis få mængder månedlig data. Derfor er mobilabonnementer med 3-6 GB data også de mest populære.

De bedste mobilabonnementer med meget data ligger derimod i omegnen af i hvert fald over 10 GB data om måneden. Gerne også op til 15 eller 20 GB.  Hvis du har et højt dataforbrug – og muligvis forventer at det kommer til at sige på grund af streamingtjenesterne, så bør du vælge ét af de abonnementer. Der er endnu ikke så mange over 10 GB, men de findes. Sørger du for fra starten, at være meget klar over, hvad du bruger og køber et passende mobilabonnement med meget data derefter, bør du ikke forvente en pludselig ekstra-regning.

I øvrigt er det ikke alle mobilselskaber, der sender en forhøjet regning, ved overskridelse af det månedlig dataforbrug. I visse tilfælde sættes din datahastighed ned og du får en sms om det.

Overvej hvad du vægter højest i et mobilabonnement

Nedenstående liste er parametre du bør holde ekstra øje med, når du sammenligner mobilabonnementer:

  • Datamængde
  • Taletid
  • Månedsprisen
  • Oprettelsesgebyr
  • Evt. overforbrugstaksering
  • Downloadhastighed (vigtigt for streaming)
  • Fri sms/mms
  • Bindingsperiode
  • Ekstra tjenester (fx Spotify, TDC Play mm.)
  • Trustpilot.dk-bedømmelser

Det bedste mobilabonnement med meget data

Find det bedste mobilabonnement med meget data i vores oversigt over sammenligning af mobilabonnement priser.

Skub slideren for taletid og priser til Alle, men sæt Data til enten 6-10GB eller 11+ GB

Leave a Reply

Your email address will not be published.