Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/mobilabonnementsluppen.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/mobilabonnementsluppen.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Mindstepris ved køb af ny mobil eller mobilabonnementer? Få svar her.

Hvad betyder mindsteprisen når jeg køber ny mobil?

Har du undret dig over, hvad mobilselskaberne egentlig mener med udtrykket ’mindstepris’? Vi giver dig en forklaring på ét af de hyppigst anvendte udtryk i forbindelse med køb af ny mobil og mobilabonnementer.

Du står overfor at skulle købe en ny mobil. Du har kigget godt rundt på markedet, forsøgt at nærlæse mobilens specifikationer, set på priserne og alligevel føler du dig lidt sat ud af spil, når du støder på udtrykket ’mindstepris’.

Den gode nyhed er, at du bestemt ikke er den eneste. En nylig undersøgelse afslørede, at ca. 75 % af alle danskere synes mobilområdet er temmelig svært at hitte rede i. Det kan specielt være svært at skelne de forskellige abonnementsudtryk fra hinanden. For hvad vil ’håndjern’ sige, hvad betyder ’mobilrabat’, hvad går administrationsgebyret til og hvorfor bliver de fleste mobilselskaber ved med at nævne ’mindsteprisen’?

I denne artikel får du svaret på det sidste, så du kan føle dig lidt bedre klædt på til at gennemskue teleselskabernes mobilabonnementer.

Hvad er mindsteprisen?

Der er stort set ikke det mobilselskab, der ikke benytter udtrykket ’mindstepris’. Helt kort fortalt dækker det over: ’den samlede minimumspris du skal betale i dén periode du er bundet til et mobilabonnement og afdragsperiode’.

Hvis du stadig synes det lyder kringlet, så kommer hér en uddybende forklaring med et enkelt købs-eksempel: vi ser på de samlede priser i forbindelse med køb af en Samsung Galaxy S3 hos mobilselskabet 3. Eksemplet på hvad mindsteprisen dækker over vil du kunne overføre til lignende køb af andre mobiler med rabat og hos andre selskaber.

Eksempel på køb af Samsung Galaxy S3:

1. Valg af mobiltelefon

Først har du valgt, at du vil købe en Samsung Galaxy S3.

2. Valg af abonnement

Så skal du vælge abonnement. Du ved, at du normalt har brug for et abonnement med 6 timers taletid og 10 GB data om måneden og hertil fri sms/mms. Hos mobilselskabet 3 hedder det ’3Fordel – 6Timer’ og koster 249 kr., om måneden. Hér vil du kunne se, at mindsteprisen er 5.368 kr.

3. Valg af betalingsmetode

Herefter beder de dig vælge din betalingsmetode. Det dækker i dag over om du ønsker at købe din mobil med afbetaling over flere måneder. Det har den fordel, at du ikke skal lægge flere tusinde kroner med det samme, men kan afdrage mobilens pris. Hvis du vælger afbetaling skal du typisk afgøre om du vil afbetale over 6, 12 eller 24 måneder. Jo længere afbetalingsperiode, jo lavere månedlige udgifter (bemærk, at hos nogle teleselskaber bliver mobilprisen dyrere, hvis du vælger at afbetale).

I dette eksempel koster det 596 kr./md. over 6 måneder, 298 kr./md. over 12 måneder og 149 kr./md. over 24 måneder. Alternativt 3.775 kr. hvis du vil betale mobilens pris med det samme – hvad de færreste dog gør, da det er et relativt stort beløb af lægge på én gang.

4. Samlede månedlige udgifter

Når du har valgt de ønskede kriterier vil du se, hvad du skal betale her og nu og hvad de samlede månedlige udgifter er. Sidstnævnte dækker over abonnementsprisen og mobilafdraget. Ved dette abonnement og afbetaling i 6 måneder er det 845 kr. du skal betale om måneden.

5. Mindsteprisen

Nu kan du også se mindsteprisen. Mindsteprisen er den samme uanset om du vælger afbetaling over 6, 12 eller 24 måneder. Så det skal ikke være afgørende i dit valg af afbetalingsperiode. Mindsteprisen efter de 6 måneder er således: 5.368 kr.

Det dækker over: (99 kr. i oprettelse) + (6 x 845 kr.) + (199 kr. i betal her og nu) = 5.368 kr.

Som du kan se er mindstepris-udtrykket en faktor, der er variabel alt efter, hvilket abonnement du vælger og naturligvis også mobil. Hos 3 er det rimeligt enkelt stillet op, men du skal også være opmærksom på, at visse mobilselskaber opererer med diverse gebyrer, fx et månedligt administrationsgebyr eller lignende typer. Det kan selvfølgelig også have indflydelse på den samlede mindstepris.

Leave a Reply

Your email address will not be published.