Find det bedste mobilabonnement til børn

Vi har set på hvilke mobilabonnementer og muligheder de danske teleselskaber tilbyder til børn, som især passer godt til et barns behov og forbrug. Det er nemlig vigtigt at være opmærksom på, at mobilregningen ikke lige pludselig er tårnhøj, fordi du ikke har taget sine forholdsregler i god tid.

I dag skal børnene ikke være særligt gamle, før end de begynder at plage om at få udskiftet legetøjsmobiltelefonen med en rigtig én af slagsen. Mobiltelefoner til børn kan dog være et meget ømtåleligt emne, der let bringer sindene i kog. For er der ikke noget forkert over tidligt at oplære barnet i de voksnes forbrugsvaner?

Det kan dog være svært at argumentere i mod ens barn, når de dagligt ser forældrene have mobiltelefonen med overalt, mens de fører lange samtaler, SMS’er og generelt sidder og leger med nettet eller de mange underholdende apps i timevis.

Samtidig kan du med rette mene, at det er ganske smart at udstyre børnene med en mobil: det er nemt at få fat på dem og omvendt, hvad der utvivlsomt giver en højere grad af tryghed, når du ikke er sammen med dem. Derfor vil vi ikke tage yderligere stilling til om de skal have en mobil, men i stedet sørge for at give nogle gode råd med på vejen, nårI har taget beslutningen om at give dem én.

  • Hvad skal du være på vagt overfor, når barnet får en mobil
  • Hvilke mobilabonnementer er de bedste til børn

Tag dine forholdsregler inden barnet får en mobil

Før vi tager hul på de bedste mobilabonnementer til børn, er der nogle ting som er vigtige at gøre sig klart inden barnet slippes løs med mobilen:

1. Hvilken mobil skal dit barn have?

En klassisk mobil der stort set kun kan ringe og SMS’e? Eller en nyere smartphone med dataabonnement inkluderet? Hvis du vælger den første løsning – som typisk er førstevalget til de mindre børn – skal du primært sørge for, at der er et fast forbrugsloft – også kaldet saldokontrol.

På den måde kan du kontrollere, at mobilregningen ikke løber løbsk. Vælger du at give dit barn en smartphone (og det kan være svært at komme uden om dem) er der flere ting du bør overveje at begrænse: sæt igen et forbrugsloft (max beløb).

Du skal være klar over, at jo mere du kan med telefonen, jo mere vil dit barn også kunne lege og afprøve ting, som både kan koste mange penge i form af dataforbrug, ekstra-gebyrer fx fra køb i spil, særlige betalingshjemmesider mm. Derfor er det også vigtigt, at du sætter dig ind i, hvordan du opsætter diverse spærringer, der begrænser brugen, fx:

  • Saldokontrol
  • spærring af opkald til betalingsnumre
  • indholdstakserede SMS’er
  • udlandsopkald
  • dataforbrug – herunder køb og brug af apps
  • besøg på uhensigtsmæssige hjemmesider mm.

2. Hvilken type abonnement skal de have?

I dag kan du vælge mellem et hav af forskellige mobilabonnementstyper. Hvad skal dit barn kunne med abonnementet?

Til børn under 12 år, anbefaler vi, at du blot køber en egentlig taletidspakke.

En taletidspakke tillader, at du selv definerer, hvor lang taletid dit barn skal have mulighed for at tale for. Børn foretager ofte korte opkald, så 1 time om måneden vil være perfekt for mange. På den måde kan du ringe til dit barn og omvendt, herudover kan dit barn sende beskeder. Hvis du sørger for at pakken eller mobilabonnementet er opsat med en saldokontrol undgår du også uheldige ekstra-regninger.

Til de større børn og teenagerekommer du nok i dag ikke uden om at oprette et abonnement med inkluderet data.

Hér gælder også ovenstående overvejelser om spærring af visse services. Afhængig af teleselskab kan det både være noget du gør online via selvbetjeningen eller gennem kundeservice. Mange smartphones kommer også med indstillinger, der kan begrænse børns brug. I den forbindelse gælder det om at sætte sig ind i mobilens opsætning.

3. Tag en generel mobilsnak med dit barn

Fordi mobilen er så integreret en del af børn og unges hverdag, er det ekstra vigtigt, at du taler med dit barn om god mobilopførsel inden de får deres telefon. Der er desværre mange eksempler på SMS- og online-mobning og den eneste måde du kommer det til livs på, er ved at tage en ordentlig snak med barnet om konsekvenserne af mobningen. Sætter du ikkeen spærring eller saldokontrol op, skal du også sørge for, at de er klar over, hvilke ting de ikke skal gøre for at regningen kommer ud af kontrol.

De bedste mobilabonnementer til børn

Vi har taget et kig på, hvilke abonnementstyper- eller muligheder flere af de største danske teleselskaber tilbyder,  der er egnet til børn:

1. Telia

Telia har ikke et egentlig abonnement, der er skræddersyet til børn, men ved køb af et af deres almindelige abonnementer kan du vælge, at der skal være forbrugskontrol. På den måde kan du selv definere en øvre grænse for forbruget. Når du dén, spærres telefonen automatisk. du kan dog altid ringe til 112. Herudover kan du også læse deres foldere: ”God mobilstil for børn” og ”God mobilstil for teenagere”. De kan både hentes online eller i deres butikker.

2. CallMe:

Heller ikke CallMe har et egentligt børneabonnement, men du kan både oprette saldokontrol og en såkaldt ”Saldosikring af indholds- og betalingstjenester”. Indenfor saldosikring er der definereret 3 grænser:

  • 750 kr. per dag
  • 1.500 kr. over 7 dage
  • 2.500 kr. over 30 dage

Du kan stadig godt ende med en ordentlig regning, men du ved, at det ikke kan gå højere end ovenstående. Saldokontrollen fungerer ved, at du sætter en øvre grænse for den månedlige udgift mobilabonnementet kan koste. Saldokontrollen overskrider grænsen for saldosikring, så hvis du sætter 500 kr. i månedlig grænse, så bliver saldosikringen stort set ligegyldig. Hos Call Me kan du vælge saldokontrol mellem:

  • 200 kr.
  • 300 kr.
  • 500 kr.

3. 3 Mobil:

Heller ikke 3 gør sig i deciderede mobilabonnementer til børn. Søger du på deres hjemmeside fremgår det, at der igen er tale om, at du skal sætte en saldokontrol op.

4. Telmore:

Hos Telmore kan du tilvælge et såkaldt ”Børnebudget”, efter du har oprettet en almindelig abonnementspakke hos dem. Det gør du via deres online selvbetjening: Mit abonnement > Services, du kan tilmelde > Børnebudget.

På den måde kan du igen fastsætte en beløbsgrænse, hvorved mobilen spærres for udgående opkald og SMS. Denne genaktiveres først, når mobilen igen tankes op. Telmore giver også mulighed for saldokontrol.

Hér kan du bl.a. afmelde 3G, spærre for overtaksering, udenlandske numre mm. Dette er rigtig tæt på en børnesikring, da du dermed kan sikre dig, at dit barn ikke går på nettet eller på anden vis får en tårnhøj regning.

5. TDC:

Hos TDC hedder det ”SaldoMax”. Det er igen en tilvalgsmulighed efter oprettelse af dén type abonnement du bedst synes passer til ens barn.

6. Telenor:

Telenor har et egentlig børneabonnement, som de har valgt at kalde ”Lillenor”. Det koster 50 kr. om måneden og hér får du 30 minutters tale, 300 SMS og MMS og 300 MB surf inkluderet. Herudover er der spærring af opkald til udenlandske numre og køb af indhold fra nettet mm.

Dertil er forskellige valgfri ekstra-services du kan tilmelde sig. Som det fremgår er der forskelligt, hvorvidt teleselskaberne har deciderede mobilabonnementer til børn, men alle har de muligheden for, at du kan begrænse og spærre indhold, tjenester, opkald mm. så regningen ikke løber løbsk.

Find den bedste pris på dit barns mobilabonnement

Få hurtigt et overblik over priserne på mobilabonnementer med vores prisoversigt. Du kan filtrere listen, så den kun viser abonnementer, der passer til dit behov indenfor:

  • Antal timer til tale
  • Antal GB til surf og data
  • Månedlige abonnementspris
  • Fri SMS

Besøg vores prisoversigt nu, og find den bedste pris på dit nye abonnement.

Leave a Reply

Your email address will not be published.